Mikroanlægget
Den unge mand gik igang med mikroanlægget som et forsøg på at få bygget et fungerende anlæg med i det mindste et minimum af driftsmuligheder.
Målet med anlægget var primært at afprøve teknikker fundet i fx. bøger, blade og på internettet, genopfriske teknikker fra teenageårene, og ikke mindst at få noget rullende materiel ud at køre.
Sporplanen kom til at se således ud
Den øverste del er en skyggebanegård som er skjult bag en tyk granskov. Nederste del er en lille sidebane station med omløb hvor perronen ligger langs yderkanten, stationsbygningen som ikke er medtaget ligger lige udenfor, herudover en fragtstation, en fabrik og en lille oplagsplads som primært beskæftiger sig med træ.
Alle spor på stationen har plads til 2 vogne op til Fleischmann Hbis længde, herunder selv perron- og omløbssporet. De sorte markeringer midt på sporene er afkoblinger.
Anlægget giver faktisk på trods af den begrænsede plads gode ranger-muligheder. Man kan godt rode sig ud i at bruge lang tid på at rangere rundt fordi anlægget minder lidt om en TimeSaver, men med så lille en station virker det ikke særligt realistisk at skulle køre ret meget mere en 2 godstog om dagen og måske 1 særgodstog, selvfølgelig med nogle persontog ind imellem. Den korte toglængde på lok + 2 vogne kombineret med den korte kørestrækning til og fra stationen gør det svært at få tilstrækkeligt med drift ud af det over et længere tidsrum, hvis man ser bort fra TimeSaver siden.