MODULBANEN i N skala 1:160

DSB litra E

I forbindelse med fremstilling af godslast til E-vogne kom en del ældre E-vogne frem i lyset. De var for år tilbage blevet brugt til eksperimenter med patinering.

Her opstod så ønsket om en række E-vogne af Type I (uden bremseplatform), malet i de rigtige DSB-farver, korrekt litreret for 1977 og med individuelle driftnumre. Type II blev fravalgt, da det enten vil kræve egen fremstilling af bremseplatforme eller at der blev fundet frem til en producent.

DSBs E-vogn er en europæisk standardvogn, så det er ikke vigtigt hvor den oprindelige vogn kommer fra - den skal primært lakeres om i DSB farver og have DSB litreringer.

Litreringer kan formodentlig skaffes, men det kan godt blive svært at finde litreringer som både

  1. er til epoke IVb 1977
  2. er til den valgte type I E-vogn
  3. findes med tilstrækkeligt mange forskellige driftnumre
Herudover er det ønskeligt
  • at litreringerne findes med påskrifter (herunder lastraster m.m.), som de så ud i 1977
  • at kunne litrere en vogn eller flere af vognene som om de stadig i 1977 ikke har fået det nye Helvetica skriftsnit på computerlitreringen, men stadig kører rundt med DIN 1451.

Det er nok ikke realistisk at få opfyldt alle disse krav via de litreringer som er tilgængelige i handelen. Derfor må vi igang med at lave litreringer selv.

Parallelt med arbejdet på litreringer bliver vognene skilt ad, renset og lakeret i DSB brun. Det kniber med at finde den rette nuance - ikke at det er særligt vigtigt at den korrekt DSB nuance bliver ramt, men langt vigtigere: Det skal se rigtigt ud. For selvom vognene ude i virkeligheden ikke har nøjagtigt den samme farve alle sammen, og derfor heller ikke bør have det i model, så duer det altså ikke hvis farven ikke "ser rigtig ud".

Vognene afviger i farverne - lige fra ren Vallejo Mahogany øverst til højre til samme med flere og flere dråber Fire Red og White i (mod uret på billedet), alle malet direkte på Vallejos Primer. Farverne synes for rødlige, men ifølge Lokomotivets farvekort fra nr. 91, så er den mest rødlige ret nøjagtigt ramt (nederst til højre). Den ser bare ikke rigtig ud.

I mellemtiden er arbejdet med litreringerne skredet frem og det første prøvetryk er klart til at blive ført på en vogn. Her er den mørkeste vogn (ren Mahogany) blevet litreret.

Litreringen er tilfredsstillende. Dog er kanten ikke perfekt skarp, som fx. på de senest udviklede vogne fra Fleischmann, men til gengæld er det væsentligt billigere at fremstille selv, og man har fordelen af at kunne fremstille med præcist de driftnumre, som man har brug for, til den periode/epoke man ønsker, og detaljeringen eksempelvis på lastrasteren har man selv kontrol over. Den viste litrering har faktisk de rigtige værdier, selvom de desværre ikke er helt læselige.


Selvom litreringerne egentlig var tilfredsstillende, så måtte den potentielle mulighed for forbedring udforskes. Første forsøg havde en del af påskrifterne (herunder UIC-nummer m.m.) som fed skrift, og det så ud til at det "flød sammen". I andet forsøg blev det ændret til almindelig skrift. Forskellen er udtalt, for anden serie er meget tæt på læselig uden lup, og bogstaverne flyder ikke sammen.

Første serieAnden serie

Sideløbende var det nødvendigt med flere eksperimenter med farven - DSB Godsvognsbrun 1954 RAL 8016. Vallejo angiver at deres Mahogany er RAL8016, men farven ser ikke rigtig ud på E-vognene i skala N. Efter mange eksperimenter bl.a. med både Fire Red, White og andre nuancer involveret endte det forholdsvist simpelt, da en blanding af Vallejo Air Mahogany 71036 og Air White 71001 i forholdet 18:1 ser rigtig ud på en E-vogn.

Herunder eksperimenterne med farven - fra højre mod venstre bliver farven lysere og mere rød. Den sidste helt til venstre er Mahogany som reference.

Udfra at vognene ikke ligefrem behøver at have samme farve, så blev de bedste eksemplarer af eksperiment-vognkasserne ikke sprøjtet om, og resten blev sprøjtet med den "rigtige" farve. Vognkasserne blev ikke grundet igen, men blev sprøjtet direkte med den endelige farve. Det giver lidt variation i farven, men nok ikke tilstrækkeligt i forhold til virkeligheden. Mere eller mindre kraftig patinering vil så forhåbentlig give mere afveksling.

Efter sprøjtningen blev det sorte felt malet på nederst i venstre hjørne på vognsiden.

Af og til bliver man så begejstret at man forhaster sig for at komme til at se resultatet. Vognkasserne blev sprøjtet og det sorte felt malet på indenfor 12 timer inden litreringerne blev sat på, men Micro Set indeholder alkohol, og hvis malingen ikke er tør (nok), så giver det en hvid-grå tåget misfarvning af overfladen. Der er nogle amerikanere som har eksperimenteret med denne reaktion mellem akrylmaling og alkohol til patinering med meget flotte og troværdige resultater, men i denne forbindelse var det ikke ønsket og nogle steder kom reaktionen endda under litreringen.

4 litrerede vognkasser. Bortset fra et enkelt sted med en luftlomme under litreringen er resultatet yderst tilfredsstillende.


For nylig opdagede jeg LifeColor hos Stoppel Hobby på Frederiksberg i København. LifeColor har fremstillet 2 farvesæt specielt til DSB i henholdsvis epoke III og epoke IV.

I sættet til epoke III indgår UA803 som DSB Brun 1954 RAL 8016, og i sættet til epoke IV indgår UA810 som LifeColor kalder RAL 8025.

Øverst til venstre EI 0 068 som er malet Vallejo Air 71036 Mahogany, derunder "facit" vognkassen, som ifølge farvekort etc. er "rigtig" RAL 8016. Øverst til højre LifeColors UA810 og derunder LifeColors UA803 (DSB Brun 1954 RAL 8016). Nederst Roco's epoke III E-vogn.

Som det ses er de to LifeColor farver meget lyse, og UA810 farven har vist ikke meget med RAL 8025 at gøre.

Efter lakering med blank klarlak ændrer indtrykket sig voldsomt - UA810 farven (øverst), som skulle være RAL 8025, svarer nu fint til DSB Brun 1971, omtalt som "rå umbra", men det er ikke RAL 8025. UA803 (nederst) kommer nu meget tættere på DSB Brun 1954 RAL 8016.

Under lakering og litrering af vognkasserne gik forskellige ting galt, f.eks. blev luftbobler synlige under et par litreringer og en enkelt vognkasse havde noget spartelmasse på et strategisk irriterende sted.

Som det ses havde EI 0 183 luftbobler under litreringerne ved UIC-nummeret, men også i UIC St sektionen på modsatte side.

Det lykkedes ikke at fjerne decalen helt uden af efterlade mærker i malingen.

I den virkelige verden bliver vognene og deres litreringer også skadede, og så reparerer man og maler området over. Specielt med godsvogne i epoke IV og specifikt E-vognene giver det interessante muligheder, fordi E-vognene stadig var malede i DSB Brun 1954, men reparationer resulterede i bemaling med den nye DSB Brun 1971.

Området blev afdækket og malet med LifeColor UA810 og derefter blank klarlak, ligeledes fra LifeColor, for at få den rigtige farvenuance.

Derefter blev vognen litreret med det rigtige UIC nummer.

Tilsvarende blev foretaget med den anden side af vognen.

Reparationerne ligner at vognen "har fået plaster på", p.g.a. "kanten" fra afdækningstapen, men en gang klarlak omkring områderne bør udjævne det tilstrækkeligt.

Med et antal malede og litrerede vognkasser er næste opgave undervognen. Godsvogne der stammer fra epoke III (som E og Gs), og som ikke generelt ommaledes, har sort undervogn. Godsvogne som ommaledes fik mørkegrå undervogn.

Undervognene sprøjtes med Vallejo 71057 Black, og efter samling ser resultatet således ud.

Hjulene skal naturligvis gøres mere naturtro. Den store flade i hjulet skal ikke være blank, men skal være mørk - enten sort, som fra fabrikken, mørkegrå eller mørkebrune. På billeder ligner farven mest en sort eller meget mørk grå.

Den forhøjede kant på hjulet er typisk rustbrun på billeder - ikke decideret rød, men er brunlig farve.

Billedet viser et hjulsæt med sort flade og mørkebrun kant til venstre, og et hjulsæt med mørkegrå flade og læderbrun kant. Den læderbrune ligner klart bedst virkeligheden. Tilgengæld ligner den sorte flade også bedst virkeligheden, selvom virkeligheden aldrig vil være helt sort, men hjulene befinder sig jo oftest i svag belysning - både i virkeligheden og i model.

Selve undervognen skal naturligvis også patineres. Som start skal fjedre og bremser se rustne ud, og det kan gøres på flere måder: Drybrushing, pulverfarver og patineringscreme.

På den øverste undervogn er brugt drybrushing (Model Master Leather), på den midterste creme (Noch Patina creme rust) og på den nederste pulverfarver (Artitec Rostorange). På den nederste undervogn er patineringen betragteligt svagere, og det skyldes klarlakken der er brugt efter behandlingen.

Typisk skal behandlingen gentages nogle gange ved pulverfarver, specielt ved brug af Artitecs pulverfarver, som i forhold til fx. Nochs ikke hænger nær så godt fast i overfladen, og sværter noget mindre. Nochs sværter generelt overfladen væsentligt mere og sviner specielt voldsomt ved spild - naturligvis især den sorte sodfarve. Nochs har dog et problem med kernen af de enkelte klumper - den kan være helt hvid, hvilket for sodfarve brugt på tagflader giver en meget u-prototypisk effekt, som til gengæld er særdeles svær at fjerne fordi den hvide kerne også er hård og skarp og dermed skraber dybt i overfladen. Problemet er set med det sorte og det grønligt-brune pulver.

Visuelt er resultatet af første etape af patineringen bedst med drybrushing.


Fortsættelse følger.